Referat af Generalforsamling i Bylundens Grundejerforening
Tirsdag d. 5. April 2016 kl. 19.00 – 21.30
Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev, mødelokale 4
Find word version af referatet her: Referat af Generalforsamling 2016 (825 downloads )
Til stede:
Laus Jensen
Laila Kynde
Jens Kristian Havkrog
Dirch Hjorth Petersen
Rasmus Stoklund (referent)
Mia Leimand
Sofie Krogh
Daniel Engstrup
Ivan Skafte-Bundgaard
Jinping Zhang
Bjarke Knudsen
David Dalgaard
Annemette Kinch Ørslev
Annika Poulsen
Chris Nielsen
Maria Frandsen
Bekim Farizi
Ali Masih Nazam
- Valg af dirigent
Jens Kristian valgt som dirigent.
- Formandens beretning
Laus afgav beretning om bestyrelsens samarbejde i det forgangne år, som han fandt velfungerende. Hooman udtrådte af bestyrelsen tidligt i arbejdet, og Jens Kristian indtrådte, da der ikke var blevet valgt en suppleant ved den stiftende generalforsamling. Jinping trådte til som revisor for grundejerforeningen, da der ikke var valgt en revisor ved den stiftende generalforsamling. Formanden glædede sig over samarbejdsvilje og bidrag til Bylunden fra både bestyrelsen og mange beboere. Desuden positivt at det har været muligt at spare penge til administrator med mere ved at bestyrelsen har løftet flere opgaver selv.Positiv stemning i forbindelse med et sammenskudsarrangement en søndag sidste sommer.
Facebook og en hjemmeside (alle husstande har fået login) er fora, hvor naboer kan udveksle viden og erfaringer.
Bylunden er præget af børnefamilier, hvilket kræver gensidig hensyntagen.Bestyrelsen har besluttet ikke for nuværende at etablere en havemandsordning, da behovet vurderes begrænset, men det kan vise sig nødvendigt på et senere tidspunkt.
Der er behov for mere orden i affaldsskuret, hvor containerne ofte overfyldes med pap og husholdningsaffald (en enkelt husholdningscontainer står dog ofte halvt tom). Ønsker man at forære ting væk, kan det annonceres på Facebook, frem for at lægges på containerne.Formanden opfordrede til, at nabostridigheder kan løses med udgangspunkt i gensidig hensyntagen samt husordenen.
Problem med graffiti på lydmuren, som bestyrelsen vil søge at løse i det kommende år; kan muligvis løses med planter, males over eller der kan hænges noget over.
Snerydningsfirmaets arbejde vurderes utilfredsstillende; særligt pga. overdreven saltning.
På den baggrund opsiges ordningen og et alternativ findes.Bestyrelsen har besluttet ikke at etablere private parkeringspladser på nuværende tidspunkt, da der ikke vurderes at være et problem.
Det har ikke været muligt at opnå bedre priser ved TDC fibernet.
Bylundens grundejerforening er blevet forsikret via TopDanmark.Ejendomsskat betales fortsat i fællesskab og opkræves af husstandene omkring sommerferien.
Ved julearrangementet deltog julemanden og formanden glædede sig over flot opbakning. Der vil i nærmeste fremtid blive opsat blomsterkasser, så man ikke kan køre ind på torvet (med undtagelse af ved indflytninger, levering af møbler eller lignende).I det nye bestyrelsesår kan det overvejes om fælles alarm, nabohjælp eller overvågning skal etableres. Det vil samtidig blive undersøgt, om der kan etableres en fælles ordning for servicering af kloakkerne.
Bestyrelsen planlægger snarest at gå i gang med at etablere et fælles redskabsskur i det nordøstlige hjørne af parkeringspladsen, hvor der pt. står et halvdødt træ.
Ved etårs gennemgangen foreslås det, at der videndeles om problemer og udfordringer i Bylunden.
Den nye bestyrelse vil afklare regler og muligheder for eventuelle markiser eller læhegn i haverne, som skal være i overensstemmelse med lokalplanen og husordenen.
- Godkendelse af beretning
Beretningen blev enstemmigt godkendt uden bemærkninger.
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
Laila redegjorde for det udsendte årsregnskab. Prisen på et eventuelt redskabsskur kendes fortsat ikke.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
- Indkomne forslag
Bestyrelsen fremlagde to forslag.A. Vedr. etablering af et redskabsskur i parkeringspladsens nordøstlige hjørne.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Der vil blive lagt tilbud og idéer ud på hjemmeside og Facebook før endelig byggeproces igangsættes.B. Vedr. fritagelse af kontingentbetaling for formand og kasserer, som kompensation for det store merarbejde, det medfører, at Bylunden ikke har en administrator.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
- Godkendelse af husorden
Det tilføjes husordenen, at der kun må køre flyttebiler ind på torvet med en maksimal vægt, som fliserne kan bære. Bestyrelsen vil undersøge nærmere og justere husordenen herefter.
Der var en debat om, hvor meget man må støje med instrumenter, som ikke nåede en endelig konklusion. Bestyrelsen har lagt op til at man bør udvise hensyn til naboer, der føler sig generet.
Husordenen blev vedtaget.
Der etableres en hegngruppe, som kan undersøge mulighederne for at opsætte et hegn mellem husstandene.
- Behandling af budget og fastsættelse af kontingent
Et eventuelt fælles skur fremgår ikke af budgettet, da det først er blevet drøftet efter dagsordenens udsendelse.
Budget og kontingent blev godkendt.
- Valg af formand
Laus blev genvalgt
- Valg af bestyrelsesmedlemmer – valg for to år
Mia blev valgt i stedet for Dirch, som har ønsket at udtræde af bestyrelsen.
Jens Kristian blev valgt.
- Valg af suppleant
Anne Mette blev valgt som suppleant.
- Valg af revisor
Jinping blev valgt.
- Eventuelt
Bestyrelsen søger at etablere en fælles ordning for serviceeftersyn af gasfyr.I forbindelse med etårs gennemgangen lægges der op til at husstandene deler viden om deres respektive udfordringer. Laus laver en mulighed for at dele viden på hjemmesiden.