Kære naboer
Godt nytår. Jeg håber, at I alle kom godt og sikkert ind i det nye år.
Bestyrelsen afholdt for lidt tiden siden et bestyrelsesmøde, hvor vi fastlagde alle datoer for arrangementer i Bylunden for hele 2023. Så er det nemt at få sat ind i kalenderen. Jeg opretter særskilte begivenheder her i Bylundens facebookgruppe.
Datoerne er som følger:
Fastelavnsfest søndag den 19. februar 2023.
Generalforsamling tirsdag den 18. april 2023.
Arbejdsdag lørdag den 20. maj 2023.
Sommerfest og arbejdsdag lørdag den 19. august 2023. (OPDATERET FRA D. 12/8)
Julefest søndag den 10. december 2023.
Bestyrelsen talte om, at der er brug for frivillige kræfter i Bylunden, hvis de sociale arrangementer fortsat skal blive til noget. Jeg forestiller mig ikke nødvendigvis, at Bylunden behøver et formaliseret festudvalg, der skal stå for alle arrangementer. Selvfølgelig, hvis nogen ønsker at være i et festudvalg, er det jo fint.
Men det ville være fantastisk for Bylunden, hvis der var nogle beboere, der ville stå for de sociale sammenkomster. Det kan sagtens være forskellige beboere fra arrangement til arrangement. GF Bylunden afholder alle udgifter, så arrangementerne skal blot arrangeres.
Det vil også gøre rekrutteringen til bestyrelsen nemmere i fremtiden, hvis man kan få adskilt de to ting hhv. reelt bestyrelsesarbejde – altså at holde grundejerforeningen kørende – og festudvalgsarbejde, som tjener de sociale formål.
Jeg håber, at I byder ind på at hjælpe med at gøre vores sociale arrangementer hyggelige og attraktive, så alle i Bylunden også i fremtiden kender hinanden.